Nyhed

CTS-projekttekniker med ambitioner om mere? Bliv en del af ALTEQ

Medarbejder ved skrivebordet på kontoret

ALTEQ i Roskilde søger en CTS-projekttekniker, der kan arbejde selvstændigt og har lyst til at vokse med opgaverne. ALTEQ er en specialiseret installations- og CTS-virksomhed i udvikling, og FLD er medejer.

Det skal du lave

  • Programmere og idriftsætte CTS-anlæg
  • Udvikle og optimere tekniske løsninger på Tridium Niagara-platformen
  • Fejlfinde og være teknisk sparringspartner for kunder og kolleger
  • Deltage i projektering og projektgennemførelse
  • Tage del i kundemøder og teknisk rådgivning

I starten er fokus på de tekniske opgaver. På sigt kan stillingen udvikle sig mod projektledelse, salg og nye kundeforhold.

Det forventer vi

  • Solid programmeringserfaring og erfaring med CTS og el-tekniske løsninger
  • En teknisk baggrund, fx som elektriker eller el-installatør
  • Indgående kendskab til Tridium Niagara
  • En struktureret arbejdsform og evnen til at følge opgaver til dørs
  • Gode dialogevner over for både kunder og kolleger

Det får du

Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, løn efter kvalifikationer og pensionsordning. Du får stor indflydelse på din egen rolle i en virksomhed i vækst, og der er plads til faglig og personlig udvikling, bl.a. inden for projektledelse. Kulturen er præget af høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.

Søg stillingen

Send ansøgning og CV til job@fld.dk eller ring på 70 12 20 20. Vi ansætter så hurtigt som muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Se også vores jobsider for andre ledige stillinger.