Øresundskollegiet er Nordens største kollegium med over 1.500 beboere fordelt på 1.025 lejligheder i 12 betonblokke fra 1974. Opgaven er delt i tre entrepriser, og FLD har entreprisen på de indvendige arbejder.
FLD udskifter vandinstallationer, stigstrenge og toiletter, i alt cirka 17 km rør. Arbejdet varer cirka to år.
Tid og logistik i et beboet område
De tre entrepriser er indbyrdes afhængige, så der er lagt stor vægt på tid og logistik og tæt samarbejde mellem entreprenørerne. Der afholdes opstartsworkshop forud for hver etape, og nedetiden begrænses for at mindske generne for beboerne.
Digital beboerkommunikation
En beboerkoordinator er dagligt til stede på byggepladsen, og al kommunikation er på dansk og engelsk. I stedet for den traditionelle beboertelefon bruger FLD en online chat og et bygge-site med varslinger og tidsplaner, fordi beboerne primært er online.
FAKTA
Entrepriseform
Entreprise på de indvendige arbejder (én af tre entrepriser)
Aftaleindhold
Udskiftning af vandinstallationer, stigstrenge og toiletter
Udførelsesperiode
Ca. 2 år
Størrelse
1.025 lejligheder, 12 blokke fra 1974
Christian Nyborg
Sektionschef, Entreprise
kan fortælle mere.
Tlf.: 30 16 08 76
Mail: christian@fld.dk
