Reference

Sct. Jørgens Park

Sct. Jørgens Park

Reference

“Renovering af vand-, varme- og afløbsinstallationer i Næstved med stor fokus på god kommunikation med en bred beboersammensætning.”
25 blokke med 826 lejligheder i Næstved får nye vand-, varme- og afløbsinstallationer i en hovedentreprise fra 2023 til 2026.
826
Lejligheder
25
Blokke
2023-26
Udførelsesperiode

Sct. Jørgens Park i Næstved består af 25 blokke med i alt 826 lejligheder og er bygget i 1964-1974. Lejlighederne er løbende blevet renoveret og rummer i dag både unge og ældre generationer. De nuværende installationer begyndte midlertidigt at vise tegn på slitage, og man oplevede en stigning i vandskader. Derfor blev en udskiftning af vand-, varme- og afløbsinstallationerne uundgåeligt, og FLD fik tildelt opgaven, som startede op i sensommeren 2023.

Hovedentreprisen bestod overordnet af: Opsætning af nye radiatorer i kældre, udskiftning af faldstammer i køkkener og badeværelser, montering af rørkasser, trækning af nye rør, jordledninger. Desuden efterfølgende tømrer-, el- og murerarbejde samt isolering.

Smart materialelevering

For dels at spare CO2 og dels at mindske belastningen i området har vi indført “smart materialelevering” i samarbejde med vores grossist. Her har vi opsat en materiale-skurvogn på byggepladsen, som fungerer som “materiale-butik”. Dvs. at materialerne først “handles”, når de skal bruges af montørerne, og skurvognen fyldes op 1-2 gange om ugen af grossisten.

Beboerhåndtering

Beboerhåndteringen sker i tæt samarbejde med bygherre og rådgiver, som også bidrager her til. Vi har stor fokus på den gode kommunikation til og med beboerne, som begynder allerede ved før-registreringen af lejlighederne. Derudover er det vigtigt for os med rettidige varslinger, tilstedeværelse og tilgængelighed samt klar og tydelig information.

Der er et stort spænd af beboere i lejlighederne, og vi gør en målrettet indsats for, at al information forstås af den brede beboersammensætning. Forinden opstarten af arbejderne uddeles fx et informationsskriv til beboerne med “svar på oftest stillede spørgsmål”. Derudover kan beboerne kontakte os via beboertelefonen, på beboerkontoret i skurbyen samt mail.

FLD’s roller og ansvar i byggesagen

Udover arbejderne i egenproduktion:

  • Overholdelse af kontraktforhold, tidsplan og økonomi
  • Afholdelse af alle statusmøder, byggemøder, m.fl.
  • Før-registrering af alle lejligheder
  • Styring og koordinering med underentreprenører og leverandører
  • Beboerhåndtering og kommunikation i tæt samarbejde med bygherre
  • Varslinger, nøgleansvar og beboerinformationsmøde
  • Overholdelse af sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Modtage-, proces- og slutkontroller samt kvalitetssikring og mangeludbedring
  • Styring af affaldssortering med min. 80 % affald sorteret til genanvendelse

FAKTA

Entrepriseform
Hovedentreprise

Aftaleindhold
Renovering af vand-, varme- og afløbsinstallationer

Entreprisesum
Kr. 226 mio.

Udførelsesperiode
2023-2026

Bygherre / kunde
EJD. Sct. Jørgens Park Næstved I/S
c/o J.H. Administration A/S
Nymøllevej 50
2800 Kongens Lyngby

Reference-kontaktinfo
Kan rekvireres ved henvendelse


Christian Nyborg
Sektionschef, Entreprise
kan fortælle mere.

Tlf.: 30 16 08 76
Mail: christian@fld.dk

To VVS’ere monterer en radiator sammen

Ofte stillede spørgsmål

Finn L. & Davidsen A/S, kaldet FLD, er en dansk el- og VVS-entreprenør med cirka 270 medarbejdere og rødder tilbage til 1936. Vi har afdelinger i Haslev, Brøndby, Køge og Slagelse og løser opgaver på Sjælland for boligforeninger, bygherrer, kommuner, virksomheder og forsikringsselskaber. Læs mere under Om FLD.

Vi leverer el, VVS, energi og forsikringsskader samlet ét sted, og vi løser større byggesager i entreprise. Det dækker bl.a. renovering af vand-, afløbs- og varmeinstallationer, service og vedligehold, energioptimering og skadesreparation. Se alle ydelser.

En reference er en konkret opgave, vi har løst for en kunde. Hver reference beskriver opgaven, hvad der gjorde den særlig, og fakta om entrepriseform, periode og størrelse, så du kan se, om vi har løst en opgave, der ligner din.

Referencerne er delt i kategorier: rammeaftaler, hoved- og fagentrepriser, serviceaftaler, energirenovering og fredede bygninger. Du kan filtrere på referencesiden.

Ja. Kontaktoplysninger på kunden kan rekvireres ved henvendelse. Kontakt den FLD-kontaktperson, der står på referencen, eller ring på 70 12 20 20.

Ja. FLD renoverer omkring 2.500 lejligheder om året, og de fleste er beboede, mens vi arbejder. På større sager har vi en fast beboerkoordinator og varsler i god tid, så generne for beboerne bliver så små som muligt. Læs mere om beboerhåndtering.

Ring på 70 12 20 20, eller brug kontaktformularen. Vi vender tilbage med en snak om din opgave og et tilbud.